blindfolded, injustice, justice-2025473.jpg

Ofre for svindel står tilbage med tømte bankkonti og ingen erstatning

Flere og flere bliver tvunget, presset eller lokket til at overføre penge til andre og dette dækkes ikke af bankerne, mens bankerne dækker hvis man har givet sine informationer via telefon f.eks.

Det gælder de danske bankkunder, som ikke har tegnet en evt. ekstra forsikring under sin husforsikring, men her er forsikringsselskaberne tillige i gang med at ændre vilkår for Cybersikkerhed og tillige defineringerne.

Derfor står alle danske nu reelt uden beskyttelse. Den enlige mor med 4 børn får intet dækketi tilfælde af, at hendes konti lænses af svindlere. I realiteten kan man miste både sin sin arv, opsparing og formue. Dette kan alene ske fordi der er kommet en ny og voksende form for netbanksvindel.

“Hvis man lokkes til at udlevere sine MITID oplysninger, så dækker banken, selv flere hundrede tusinde kroner. Men hvis man bliver presset eller lokket af kriminelle til at overføre pengene, så dækkes intet. Udlevere du dine oplysninger er du dækket, men overfører du dine penge er du ubeskyttet. Det er en manglende retssikkerhed. Der bør ikke være denne forskel. Bankerne bør i stedet forsikrer sig mod dette. Det afgørende bør være at begge grupper er udsat for svindel, for der er også mange der trues til både at modtage og overføre penge af kriminelle.”

Det siger Michael Rasmussen, ICARE SECURITY A/S, distributør af sikkerhedsprodukter

Hos Finans Danmark kan man læse at mange banker oplever flere og flere af begge slags sager. Der er tillige flere og flere sager i Det Finansielle Ankenævn, som man altid kan klage til.

Det som bankerne henholder sig til er jo Betalingsloven. Og man skal helt ned til Betalingslovens §100 der bestemmer, at selv i det tilfælde, hvor en kunde har optrådt groft uforsvarligt og udleveret både cpr-nummer, NemID eller MitID-oplysninger samt sms-koder, skal de ikke hæfte for mere end højst 8.000 kr. Det sker ved netbanksvindel. Der står godt nok en klausul om at man burde have indset, at det var svindel. De 8.000 kroner kan man sammenligne med en salgs egenbetaling, eller selvrisiko som vi kender det fra bilforsikringer.

Forbrugerrådet Tænk siger da også, at hvis man lokkes til at flytte pengene selv eller hvis man udlevere data bør man høre under samme regler. Så langt så godt. Men bankerne er urokkelige fordi de hævder, at udlevering af informationer er selvforskyldt. Forbrugerrådet vil tillige gerne have, at selvrisikoen på de på 8.000 kr. bliver sænket. 8.000 kroner er jo meget at betale hvis kontoen er tom. Men her er bankerne enige om at være komplet uenige.

“Hvordan kan bankerne vide om man selv har overført eller om computeren reelt er blevet hacket? Jeg tror der er en stor gråzone, både af hændelser der aldrig anmeldes, men også hvor bankerne ikke tror på kundernes forklaringer. Der er jo som forsikringsselskaber penge at tjene, ved at nægte udbetalinger.”

skriver Michael Rasmussen

Hvordan man så kommer videre er alene op til bankerne og imens er man tvunget til at anmelde forholdet til Det Finansielle Ankenævn, der i overvejende grad giver bankerne medhold.

Kilde: Michael Rasmussen, ICARE SECURITY DANMARK A/S
Fotokredit: stock.adobe.com

Scroll to Top