Forsvarets hjemmesider er under cyberangreb
En lang række af forsvarsområdets hjemmesider er blevet lagt ned af et hackerangreb.
Prøver man at skriver www.forsvaret.dk får man følgende mærkelige besked og det samme på andre af forsvarets hjemmesider, så du kan se herunder:
Angrebet omfatter blandt andet Forsvarsministeriet, Forsvaret selv samt Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.
– Koncernens hjemmesider er under DDoS-angreb. Vi er i gang med at imødegå angrebene,
siger Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der er ansvarlig for forsvarsområdets it-drift, til DR Nyheder.
Det er så vidt vides anden gang siden Ruslands angreb på Ukraine, at Forsvarsministeriets underlagte hjemmesider er blevet lagt ned af hackere.
Sidste gang var i december sidste år, hvor den pro-russiske hackergruppe NoName senere overfor DR Nyheder tog ansvaret for angrebet.
“Vi er i krig med Rusland, det er til at forstå, men hvorfor Forsvaret ikke kan forsvare sine hjemmesider er uforklarligt og nærmest til grin. DDOS beskyttelse er nemligt nemt at implementere. Center for Cybersikkerhed burde jo kunne forstå at implementere dette.”
Siger Michael Rasmussen, Icare Security A/S