FN: Et eneste land hackede sig til rekordmange milliarder i 2022

costume, basler fasnacht, kim jong-un's troupe-3263405.jpg

Nordkorea stjal sidste år værdier for flere milliarder kroner gennem hackerangreb, viser en fortrolig rapport, der endnu ikke er publiceret.

Nordkorea stjal nemlig sidste år værdier for op mod syv milliarder kroner gennem hackerangreb i mange forskellige lande heriblandt Danmark. Det viser en fortrolig FN-rapport, som nyhedsbureauet dpa har fået indsigt i.

I rapporten angives det stjålne beløb at ligge et sted mellem 630 millioner og en milliard dollar. Dette svarer til mellem 4,35 og 6,9 milliarder danske kroner.

Beløbet er tillige det højeste, som Nordkorea nogensinde har stjålet gennem hackerangreb i løbet af et år, lyder det.

Desværre er hacking, ransomware, og afpresninger fra hackerangreb en væsentlig indtægt for den nordkoreanske regering, der specifikt blandt andet bruger pengene til at finansiere landets atomprogram.

Angrebene menes blandt andet at være udført af den cyberkriminelle organisation Lazarus og en række af dens undergrupper.

Grupperne udfører typisk såkaldte ransomware angreb og har spionsoftware liggende på mere 100.000 servere der også kan anvendes som bot-netværk for DDOS angreb m.v.

Af verdens førende Ransomware udførende lande, hører Nordkorea til eliten i udnyttelse af sikkerhedshuller.

“Nordkorea er et af verdens værste kriminelle lande sammen med Kina og Rusland. Deres operationsområde er at lave hacking mod virksomheder som ikke kender sine egne sikkerhedshuller. De krypterer datalagre og forsøger at tilbage sælge virksomhedernes egne data. De skyr ingen organisationer. De hacker alt fra hospitaler til kommuner, vandværker og forsøger at ramme infrastruktur i EU og resten af verden. Også i Danmark. Hackerne forlanger herefter store summer for at levere adgangen tilbage. Den anden del hvor Nordkorea er stærk er indenfor aflytning med spion malware, der f.eks. kan giver opsorifter på farmaceutiske produkter de har brug for selv i Nordkorea, eller f.eks. nemt udnyttelige patenter og generelt er deres higen efter nuklear teknologi ligesom hovedagendaen i Nordkorea. Det er en dikator stat der allerede gennem mange år er en fjende mod Danmark på lige fod med Rusland og Kina, og de angriber også Danmark hver eneste dag,”

Siger Michael Rasmussen, ICARE SECURITY A/S

Nordkoreas atomprogram, der støt fortsætter med at blive udvidet, har i flere år givet panderynker hos blandt andet USA og Sydkorea og det er bemærkelsesværdigt at Kina tillader dette.

De seneste måneder har nordkoreanerne både sendt droner ind i sydkoreansk luftrum og affyret ballistiske missiler ud over Det Japanske Hav og ramt Japansk territorium.

Sidste år affyrede Nordkorea et hidtil uset antal missiler. Blandt dem var ballistiske missiler, som har så stor en rækkevidde, at de kan nå det amerikanske fastland på den anden side af Stillehavet.

Embedsmænd fra både USA og Sydkorea har den seneste tid advaret om, at Nordkorea sandsynligvis forbereder dets første atomare prøvesprængning siden 2017.

Kilde: /ritzau/ og Michael Rasmussen
Fotokredit: pexels