KU Hacket for 3. gang
Vi har tidligere skrevet om KU.DK’s problemer med hack hvor 525.000 mennesker der blev ofte for kriminelle med bl.a. CPR nummer. Nu er den gal igen og denne gang opdaterer vi med datoer eksakt efter KU’s egen presseinformation.
Dertil kommer at dele af hjemmesiden KU.DK ikke svarer fordi man bl.a. præventivt forsøger at nedlukke vitale dele af serverne.
Klokken 19:45 her til aften, var svaret således:

Dog kan man godt se universitets presseinfo uden problemer her: Driftsforstyrrelser på KU – Københavns Universitet
Kopi af indhold fra presse info: (Autoopdateres)
OPDATERING DEN 26. OKTOBER KL. 17.50:
Lige nu er der driftsforstyrrelser på flere administrative systemer bl.a. Workzone og Nimbus.
Det er tale om en præventiv og kontrolleret nedlukning af de pågældende administrative systemer, da universitetet tidligere på dagen blev udsat for et nyt hackerangreb. Der kan være udfordringer med at tilgå KU’s hjemmesider.
Københavns Universitet har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.
———————————————————————-
OPDATERING DEN 25. OKTOBER KL. 20.00:
I forbindelse med hackerangrebet er PIN-koder til en del af de berørte medarbejdere og studerendes id-kort blevet kompromitteret. Det drejer sig om PIN-koder til ca. 20.000 personer, som derfor har fået tildelt nye PIN-koder.
Der er ikke tale om et nyt læk eller nyt hackerangreb i forhold det, som blev kommunikeret den 23. oktober. KU valgte blot af sikkerhedsmæssige årsager ikke at kommunikere omkring de kompromitterede id-kort, før PIN-koderne var ændret.
Ud fra sikkerhedsvurdering valgte KU fredag aften (den 23/10) at lukke ned for den fysiske adgang til udvalgte fysiske kritiske lokationer på KU.
Efter endt tildeling af nye PIN-koder til de kompromitterede kort, er disse lokationer åbnet igen.
Københavns Universitet har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.
Kilde: KU.DK, ICARE.DK
Fotokredit: KU.DK
