Analyse: Forsikringsselskaberne halter efter cybertruslen
Cyberangreb er blevet en af de største trusler mod danske virksomheder, men forsikringsmarkedet har ikke fulgt med. Det er hovedbudskabet i en artikel i Børsen den 7. november 2026, hvor to af landets største forsikringsmæglere, WTW og Howden, kritiserer de danske og nordiske forsikringsselskaber for at være for tilbageholdende. Det skriver Børsen og ICARE.DK.
Kritikken kommer efter en måned, hvor angreb mod store virksomheder i Danmark og udlandet har vist, hvor sårbart erhvervslivet er. Det skrives der mere om her. I Danmark har oktober været præget af en række alvorlige sager, først DTU, siden CPR-registret, telegiganten 3 og senest Københavns Universitet. Denne analyse gennemgår kritikken, forsikringsselskabernes forklaring og hvad det betyder for virksomheder, der skal sikre sig mod de økonomiske følger af et angreb.
Fra brand og indbrud til digital nedsmeltning
Tidligere var brand og indbrud de risici, der fyldte mest i virksomhedernes forsikringsprogram. I dag er billedet vendt. Brian Fabricius, seniorcyberekspert hos WTW, peger over for Børsen på, at sandsynligheden for, at en brand lægger hele virksomheden ned, er meget lille. For et cyberangreb er risikoen for et totaltab derimod stor. Et succesfuldt angreb kan lamme produktion, salg, regnskab og kommunikation på én gang, og skaden rammer ofte hele organisationen i stedet for én bygning.
Jesper Krell, administrerende direktør i Howden, er enig og vurderer, at få hændelser kan ramme en virksomhed hårdere end et vellykket cyberangreb. Børsen nævner flere aktuelle eksempler. Franske supermarkedskæder har fået millionstore tab, som falder uden for forsikringen, efter angreb mod deres køle- og frostanlæg, og svenske kæder er siden ramt af lignende angreb. Femern-byggeriet, landets største infrastrukturprojekt, var lammet i flere dage af et cyberangreb, og en fransk bank blev bestjålet for mere end 700 mio. kr. gennem falske pengeoverførsler i egne systemer.
Kritikken: Hus forbi for de store virksomheder
Det centrale kritikpunkt er, at de danske og nordiske selskaber ikke vil dække de store tab, som store virksomheder kan få. Ifølge Brian Fabricius kan tabet ved et angreb hos en stor virksomhed nemt løbe op i flere hundrede millioner kroner, men de nordiske selskaber virker ikke interesserede i at forsikre de store kunder. Han kalder det besynderligt, når efterspørgslen er så stor. Jesper Krell siger det på samme måde: De danske forsikringsselskaber har svært ved at følge med, både når det gælder forsikringssummer og udvikling af nye produkter, og i udgangspunktet er mulighederne bedre i udlandet. Høreapparatkoncernen Demant viser, hvor stort hullet kan være. Da hackere lammede koncernens it-systemer i 2019, var tabet ifølge Børsen 650 mio. kr., mens cyberforsikringen dækkede 100 mio. kr. Selv en forsikret virksomhed kan altså stå tilbage med langt størstedelen af regningen selv.
Forsikringsselskaberne: Vækst, men med loft
Selskaberne ser selv et stort potentiale i cyberforsikring, men de oplyser kun få detaljer om, hvor langt de vil gå. Tabellen viser, hvad Børsens rundspørge viste.
| Selskab | Udmelding til Børsen |
|---|---|
| Tryg | Ny cyberforsikring til virksomheder med omsætning over 100 mio. kr., dækker tab op til ca. 50 mio. kr. |
| Alm. Brand Group | Salget af cyberforsikringer er fordoblet på fem år, men selskabet vil ikke oplyse den maksimale dækning |
| Gjensidige | Vil ikke oplyse den maksimale dækning |
| If | Vil ikke oplyse den maksimale dækning, men oplever ikke, at loftet giver kunderne problemer |
| Coalition og QBE (udenlandske) | Har ifølge Finanswatch oprustet på det danske marked med nye cyberforsikringer |
Uenigheden handler altså ikke om, hvorvidt der er et marked. Den handler om størrelsen af dækningen. If mener, at loftet passer til selskabets kunder, mens mæglerne oplever, at virksomhederne har et forsikringsbehov, som er større end det, de danske selskaber tilbyder som udgangspunkt.
Hvorfor selskaberne holder igen
Mæglerne forklarer selv en stor del af tilbageholdenheden. Det første problem er kumulrisikoen. Et enkelt angreb, en sårbarhed i et udbredt system eller et angreb på en fælles leverandør kan ramme mange virksomheder i flere lande på samme tid. For et forsikringsselskab betyder det, at skaderne ikke fordeler sig jævnt som ved brand, men kan komme på én gang og i et omfang, der kan true selskabets egen balance. Det andet problem er manglende erfaring. Forsikring bygger på at se tilbage på tidligere skader og bruge dem til at prissætte fremtiden. På cyberområdet er historikken kort, angrebsmetoderne ændrer sig hurtigt, og skaderne kan svinge enormt fra sag til sag. Det tredje problem er prisen. Hvis en milliardvirksomhed skal have dækket hele sin risiko for driftstab, kan præmien ifølge Jesper Krell blive meget høj. Det er derfor forståeligt, at selskaberne vil styre deres risiko. Spørgsmålet er, om de gør det så forsigtigt, at de mister markedet.
Udenlandske selskaber rykker ind
Imens de nordiske selskaber holder igen, satser udenlandske forsikringskoncerner på det danske marked. Brian Fabricius beskriver det som et stort fremstød fra udenlandske aktører, som de nordiske selskaber ikke følger med i. Hans konklusion er, at hvis de nordiske selskaber ikke kommer med, overlader de forretningen til udenlandske konkurrenter. Det har både fordele og ulemper for danske virksomheder. Der kommer mere konkurrence og højere dækningssummer på markedet, men vilkårene i de udenlandske policer kan være skrevet til andre retssystemer og andre markeder, og skadesbehandlingen kan foregå længere væk. Det gør rådgivning og grundig gennemgang af vilkårene endnu vigtigere.
Hvad betyder det for virksomhederne
For virksomhederne er den vigtigste lære, at en cyberforsikring ikke kan stå alene. Selv med forsikring bærer virksomheden ofte en stor del af tabet selv, især hvis driften står stille i flere uger. Det første skridt er derfor at regne realistisk på, hvad et angreb vil koste: tabt omsætning pr. dag, gendannelse af systemer, juridisk bistand, underretning af kunder, mulige bøder og erstatningskrav fra tredjemand. Det næste skridt er at sammenligne dette tal med den dækning, man faktisk har, og se efter undtagelser.
Mange policer har særlige regler for krigshandlinger og statsstøttede angreb, for manglende opdateringer og for angreb via leverandører. Det tredje skridt er at styrke forebyggelsen, fordi forsikringsselskaberne i stigende grad stiller krav om tofaktorgodkendelse, adskilte backups, opdaterede systemer, logning og en øvet beredskabsplan. Virksomheder, der kan dokumentere et højt sikkerhedsniveau, står stærkere, både når de skal forhandle pris og dækning, og når de skal have udbetalt erstatning efter en skade. Endelig kan det for større virksomheder være nødvendigt at sammensætte dækningen af flere lag hos forskellige selskaber, herunder udenlandske, gennem en mægler.
Vurdering
Kritikken fra mæglerne er velbegrundet, men den skal læses med to forbehold. Mæglerne lever af at formidle forsikringer og har en interesse i et marked med større dækninger og flere produkter. Forsikringsselskabernes forsigtighed har en reel faglig begrundelse, fordi kumulrisikoen på cyberområdet er en trussel, som traditionelle forsikringsmodeller ikke er bygget til. Alligevel er tendensen tydelig. Truslen vokser hurtigere end dækningen, og danske virksomheder risikerer at stå med en stor del af regningen selv. Indtil markedet modnes, er det virksomhedens egen sikkerhed og beredskab, der afgør, hvor hårdt et angreb rammer.
Denne analyse er generel information og ikke rådgivning om en konkret forsikringsaftale.
| Kilde: | Børsen, Sophie Kaae, Brian Fabricius (WTW), Jesper Krell (Howden), Finanswatch, TV 2 Kosmopol, Jesper Christaiansen, icare.dk |
| Kildelinks: | Børsen, 7. nov. 2026, “Cyberangreb koster dyrt: Men forsikringsselskaber beskyldes for at melde hus forbi” (fuld URL mangler), https://www.tv2kosmopol.dk/metropolen/alvorlige-datahaendelser-kommer-til-at-fortsaette-siger-it-sikkerhedsekspert-ca8f1 |
| Fotokredit: | Forsikringsselskabet Gjensidige |
| Personer/Firmaer/Emner/#: | #BrianFabricius, #JesperKrell, #SophieKaae, #WTW, #Howden, #Tryg, #AlmBrand, #Gjensidige, #If, #Coalition, #QBE, #Demant, #Femern, #Børsen, #Cyberforsikring, #Cyberangreb, #Kumulrisiko, #Driftstab, #Cybersikkerhed, #Forsikring |
| Copyrights: | Ⓒ 2026 Copyright by https://icare.dk/ , kan deles ved aktivt link til denne artikel. |
