Borgerne har generelt IKKE tillid til digitale løsninger i det offentlige

En ny analyse viser en udbredt mistro til digitale løsninger indenfor det offentlige og det er med rette mener Michael Rasmussen.

Der er nemlig sket mange bommerter, databrud og brud på GDPR i det offentlige og samtidigt virker det som om at Datatilsynet ikke sørger for tilstrækkelige konsekvenser ved at overtræde f.eks. GDPR Loven som skulle have været implementeret i 26 maj 2020. Man kan tolke tingene på mange måder og Digitaliseringsstyrelsen ser ud til at have lært lidt af politikerne. Det går ufatteligt godt i Danmark syntes en ny undersøgelse at mene når henved halvdelen af de undersøgte svarer nej eller er usikre.

Digitaliseringsstyrelsen tolker sin egen nye undersøgelse positivt. De skriver nemlig at denne “analyse viser, at de fleste borgere har tillid til offentlige digitale løsninger” og at der er “en række områder, hvor borgerne oplever, at der er plads til forbedring.” Det skriver Digitaliseringssstyrelsen i sin rapport der udkom i morges.

Grafikken der er hentet fra Digitaliseringsstryelsen der viser svaret på spørgsmålet “Jeg har generelt tillid til offentlige digitale løsninger” fordelt på alderskategorier.

Digitaliseringsstyrelsen nævner IKKE, at 48% af befolkningen er mere eller mindre utrygge. Det mener jeg er manipulation for der er 37% “hverken eller” og 11 uenige eller meget uenige som svar på spørgsmålet “Jeg har generelt tillid til offentlige digitale løsninger”. Dertil kommer at det er det forkerte spørgsmål fordi det er ledende med ordet generelt. Det er et ord der bløder op og fjerner fokus fra de mange sikkerhedshændelser gennem tiderne. Det offentliges digitalisering er jo f.eks. Skat og vi har som skatteydere postet milliarder i forskellige fadæser og er blev til grin ude i verden, fordi penge fosser ud af statskassen til den ene fejlslagne IT system efter det andet. Desuden ved 99% af befolkningen heller ikke at NEMID og MITID er en staslig trojaner der overvåger borgernes filer og adfærd, for så havde besvarelsen været en hel anden.

siger Michael Rasmussen, Partner, ICARE.DK

Her har 37 procent svaret ‘hverken eller’ til spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til at den digitale offentlige sektor forvalter persondata ordentligt forsvarligt, mens 11 procent har erklæret sig ‘uenige’ eller ‘meget uenige’ i udsagnet.

Rapporten der er den første rapport om tilliden til danske digitalseringsløsninger viser dog også at tilliden til det offentliges digitale løsninger generelt er høj med hele 78 procent af danskerne har tillid til den digitale offentlige sektor. Jeg mener dog at spørgsmålene er tilrettelagt, således at undersøgelsen modtager den største mulige tilslutning til tilliden.

Spørgsmålet kunne have været flere og mere præcise. F.eks. kan man spørge om man syntes at Staten har lavet sikre løsninger i det forgangne, om Staten har evnet at skabbe sikkerhed omkring NEMID, eller om man føler sig sikker ved Statens løsninger.

Ihvertfald er det sådan at Danmark er nr. 1 indenfor Digitalisering ikke kun i EU men også hele verden. Men der skal jo være plads til forbedringer. De fleste er bruger ugentligt statens løsninger når man f.eks. læser læser Digital Post fra det offentlige, bruger NEMID, Borger.dk, Sundhed.dk og andre portaler. Coronapas og det digitale sundhedskort og også gode eksempler. Derfor er digitale løsninger er en stor del af vores hverdag og den måde hvorpå vi møder den offentlige sektor.

78% tilfredshed med offentlige digitale løsninger

Analysen viser samtidigt, at 78 pct. af borgerne generelt har tillid til de offentlige digitale løsninger. Andelen af borgere, der har tillid til løsningerne, varierer på baggrund af forhold som alder og uddannelse og i mindre grad i forhold til indkomst og etnisk oprindelse. Fx har 88 pct. af de 35-54 årige tillid til offentlige digitale løsninger, mens det for de 75-89 årige er 65 pct. Generelt er andelen af borgere med tillid til de offentlige digitale løsninger lavest blandt unge og ældre.

Undersøgelsen viser samtidig, at der hos en del af borgerne er nogen usikkerhed om den offentlige sektors behandling af personlige oplysninger. 51 pct. af befolkningen angiver, at de er enige i, at den offentlige sektor passer godt på deres personlige oplysninger, mens 11 pct. er uenige i dette udsagn. 37 pct. svarer “hverken eller”.

Digitalisering af den offentlige sektor er med til at effektivisere den offentlige administration og udnytte ressourcerne bedre. Samtidig gør brugervenlige løsninger og digital service vores hverdag lettere. Men forudsætningen for god offentlig digitalisering er, at borgerne har tillid til offentlige digitale løsninger. Tillid er et vigtigt pejlemærke for vores arbejde, og det glæder mig at se, at størstedelen af borgerne generelt udtrykker tillid til de offentlige digitale løsninger. Men samtidig skal vi tage det alvorligt, når der er borgere, som føler sig usikre på, om vi passer godt nok på deres personlige oplysninger. Datasikkerhed har en høj prioritet i den offentlige sektor, men det skal naturligvis også være oplevelsen hos borgerne.

Tanja Franck, Direktør for Digitaliseringsstyrelsen

Gode brugeroplevelser, men det kan være svært at få indblik i oplysninger

Analysen undersøger også en række andre emner, der kan have betydning for tilliden til den digitale offentlige sektor. Fx viser analysen, at de borgere, der anvender de offentlige digitale løsninger, har en god brugeroplevelse. Og de fleste mener, at de har de rette færdigheder til at anvende de digitale løsninger. Samlet set kan det pege på, at brugeroplevelsen i dag ikke er den største udfordring for at skabe tillid til de offentlige digitale løsninger. Til gengæld oplever borgerne, at det kan være svært at få indblik i, hvilke oplysninger offentlige myndigheder har om dem.

Om analysen

Analysen Tilliden til den digitale offentlige sektor tegner på baggrund af data fra Danmarks Statistik et billede af, hvordan borgerne oplever den digitale offentlige sektor.

Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse It-anvendelse i befolkningen 2021. Datagrundlaget er et repræsentativt udsnit af borgerne i Danmark på 2657 respondenter, der har svaret på en rækkes spørgsmål og udsagn om deres it-anvendelse i 2. kvartal 2021.

Se mere om APPS, Digitalisering og Sikkerhed her:

Cybersikkerhed & Nyheder